Oprettet: ons 11. jan 2006, 15:35 Sted: Bagsværd Indlæg: 2939
Hej allesammen,
Som nogen ved, så blev min udbyder den 18-8-2023 klokken 04 desværre udsat for et ransomware-angreb. Efter at have kæmpet i flere dage måtte de kaste håndklædet i ringen og konkludere, at de ikke kunne genskabe kundernes data. Detaljerne kan ses på https://cloudnordic.com Jeg var ikke de eneste, der blev ramt. I medierne kan man således læse at bl.a. Chile Klaus også var blandt de uheldige: link
Status her på siden efter reetablering fra egen backup er:
Al fast information inklusiv frekvenssiderne er intakte
Databasen er retableret fra en backup taget den 31-7-2023 klokken 03. Det betyder at brugeroprettelser, indlæg i forum og chatboks samt private beskeder for perioden 31/7 - 18/8 er gået tabt.
Der er kørt daglig backup af databasen, men denne er sendt til en mailkonto, som desværre også lå hos Azero og som derfor er gået tabt. Dette er faldt sammen med at jeg bl.a. grundet ferie ikke har fået tømt denne mailboks i august. Læren af dette er, at fremover skal denne backup sendes til en konto hos en anden udbyder end den, som hoster siden og den skal tømmes oftere.